Fluestangen

Fiskeri med Bombarda og flue er på få år vokset fra at være en dille til at få en enorm udbredelse. Med bombarda-flåddet, der fungerer som kastevægt, kan alle kystfiskere fiske med flue efter kystens havørreder. Men det smarte flåd, som både fås flydende, letsynkende og almindeligt synkende, kan bruges til meget andet end fluefiskeri. Læs her om, hvordan havørreden kan præsenteres for mikro-blink og forskellige former for naturlig og mindre naturlige agn.

Jeg vil mene, at fiskeri med bombarda og flue har været det mest revolutionerende og sucessfulde element i de seneste 10 års kystfiskeri efter havørred. Det er legende let at fiske med, når man lige får lært teknikken, hvilket tager 2-3 timer, og derefter har de fleste fået styr på kasteteknik, forfang og indspinningshastighed.

Stangen

Det er ikke nødvendig med en lang stang for at fiske med bombarda og flue, men det må indrømmes, at det er lidt lettere at holde styr på forfanget med længere stænger over 10 fod.

Selv benytter jeg oftest en 9-fods spinnestang med en kastevægt på 10-30 gram. Det fungerer rigtig godt, så længe rigtigt lange kast og lange forfang kun sjældent er nødvendigt.

Er man inkarneret bombardafisker og sværger udelukkende til dette fiskeri, vil jeg dog anbefale, at man anskaffer sig en stang på minimum 10 fod, måske endda overveje at gå op i 11-12 fod.

Jeg kender flere lystfiskere, der fisker med disse meget lange stænger, og de fremhæver, at stængerne giver en helt unik kontrol over fiskeriet med bombardaen. Men vil man på kysten pludselig skifte over til at fiske med blink eller wobler, er disse stænger efter min mening direkte dårlige at fiske med. Det virker simpelthen underligt at stå og spinde et 10 grams blink ind med en 11-12 fods stang. Kastet virker også forkert i disse lange stænger. Det føles som om, man mister følingen med agnen, med mindre man da går op i en kastevægt, der ligger i den øverste ende af, hvad stangen kan håndtere, hvilket sjældent vil blive aktuelt med de agn, der befinde sig i min grej boks.

Hjulet

Man kan godt benytte det samme hjul til bomardafiskeri, som man bruger til traditionelt fiskeri med blink og wobler. Man skal blot være opmærksom på, at det ved bombardafiskeri er vigtigere med en jævn og korrekt indstillet bremse, ikke mindst hvis man som jeg benytter fletline. Det skyldes, at fletlinen ikke har nogen form for elasticitet til at afbøde hugget. Det der sker, hvis bremsen ikke er ordentlig indstillet er, at den lille fluekrog nærmest bliver fået ud af munden på fisken, på grund af den kontante fletline.

Til bombardafiskeri vil jeg anbefale et hjul med frontbremse, da denne bremse normalt er mere jævn end bremsen på hjul med bagbremse. Det kan ligeledes anbefales at vælge et hjul med en forholdsvis stor spolediameter. Jo større bremseflade, jo mere jævn bliver bremseeffekten.

Selv bruger jeg hjul i størrelse 4000 eller størrelse 40, som nogle producenter kalder dem. Jeg sørger så for, at der er godt med bagline på, så de 150 meter 0,15 mm fletline ligger næsten helt ud til spolekanten.

Jeg vil i øvrigt ikke anbefale at bruge tyndere fletliner til bombardafiskeri end 0,15 mm. Tyndere liner kan give anledning til problemer og for mange mistede flåd. Der er en vis slitage på linen, som går igennem flåddet, og så giver bombarda fiskeri ofte andledning til en vis rotation af linen, hvilket i løbet af dagen kan give forfangsproblemer. Selve forfanget begynder at lave løkker mv. Lidt tykkere fletliner er ikke så følsomme over for denne rotation, ligesom de tynde superliner i 0.8-0.12mm

Bombardaflåddet

Det første Bombardaflåd, jeg benyttede, da jeg startede med dette fiskeri for 10 år siden, vejede 15 gram, var glasklart og intermediate, det vil sige letsynkende. I de senere år er der kommet alle mulige og umulige flåd på markedet, og jeg tror snart, jeg har prøvet de fleste af dem – med mere eller mindre succes . I dag bruger jeg stort set altid det traditionelle klare letsynkende Bombardaflåd. Men når jeg natfisker eller fisker med tørfluer, vælger jeg i stedet et meget diskret og vandfyldt flåd, som jeg fylder med præcis så meget vand, at det kun lige nøjagtigt kan holde sig flydende. Jeg bruger bombarda typen Patriot fra Bluefox 12-16gr, hvor man kan justere mængden af vand i flådet. Dette flåd er ubetinget det mest diskrete og klare bombardaflåd på markedet, og det glider meget let igennem vandet, næsten helt uden modstand.

Forfang og Bomba-stick

Forfanget er som oftest det, der kan give anledning til problemer ved fiskeri med Bombarda. Men lad mig her beskrive mit forfangssystem, som har vist sig stort set at virke problemfrit for mig.

Efter jeg har ført hovedlinen igennem bombardaflåddet, fører jeg den yderligere igennem et 10-12 centimeter langt plasticrør. Plasticrøret har næsten samme tykkelse og længde som det plasticrør, der er en integreret den af selve bombardaflåddet.

Når linen er ført igennem flåd og plasticrør, monterer jeg en lille svirvel som stop, i denne svirvel bindes så forfanget i form af 3 meter 0,27-0,29 mm flourocarbon forfangsmateriale. Jeg bruger ingen former for perler til at beskytte mine knuder, da der ikke er så meget pres på knuden ved fiskeri med 15-20 gram flåd, at dette er nødvendigt. Fisker man hardcore Bombarda med 30-40 grams flåd og lange stænger, kan det være en rigtig god ide med en gummiperle som beskyttelse af knuden. Almindeligt nylon-forfangsmateriale i samme tykkelser fungerer lige så godt, som det lidt dyrere fluorocarbon. Når jeg vælger at bruge fluocarbon, er det fordi det er mere usynligt i vandet, det er mere slidstærkt og så synker det lidt hurtigere en nylon.

Forfangets længde

Man kan også godt gå en halv meter op eller ned i forfangslængde, så man fisker med 2½ eller 3½ meter forfang, uden at det generelt betyder noget for fiskeriet.

For mit eget vedkommende afhænger forfangslængden altid af, hvor hårdt der er fisket på den plads, jeg befinder mig på. På hårdt fiskede pladser forlænger jeg forfanget til 3,5 til 4 meter.

På ’nye’ pladser, som jeg ved, der ikke bliver fisket på jævnligt, benytter jeg en længde på 2,5-3 meter. Det kortere forfang er nemmere at styre – ikke mindst, når der sidder en ilter havørred i enden!

Bombarda-fluer

Der er egentlig ikke forskel på de fluer, jeg bruger på fluestangen, og så dem der fiskes efter mit bombardaflåd. Men jeg vælger som regel at binde bombardafluerne på kroge, der er en anelse kraftigere i godstykkelsen. Årsagen er, at jeg fisker med fletline, der stort set ikke har nogen form for elasticitet, som kan afbøde de hårde rusk fra havørreden, specielt når den hugger på kort line. Jeg har bemærket, at jeg mister færre fisk, efter at jeg er gået over til de kraftigere kroge på mine bombardafluer.

Hvilke fluer, man bruger, er en individuel sag, da der er fantastisk mange gode fluer på banen i dag. Det kan være svært at vælge, hvilke mønstre man skal satse på. Personligt mener jeg, at det er vigtigt ikke at have alt for mange forskellige fluemønstre i sin æske. Jeg har blot 6-7 forskellige fluer i æsken. Disse mønstre har jeg så til gengæld i flere forskellige størrelser.

De fluer, som fylder min æske

FinalShrimp: Dette er min favorit til fiskeri i fjorde og lavvandede områder. Denne flue ligner om nogen anden en lille ny fjordreje, specielt når den bliver våd, har den en slående lighed.

Final Fyggi: En flue af nyere dato. Der er tale om en tro kopi af Final Shrimp, blot med gummiben. Denne flue har samme egenskaber som Finalshrimp, men den er lidt ekstra provokerende og kan nogen gange være et trumfkort, hvis fiskene er blevet lidt trætte af Final Shrimp

Pattegrisen: Min klare favorit til den åbne kyst og fiskeri på store rev. Denne flue ses utrolig godt på meget lang afstand, dette er et stort plus for fluefiskeren til opsøgende fiskeri. Nu er det ikke nok, at en flue bare ses godt i vandet, så kunne jeg finde mange fluer, der ville fiske lige så godt som ”Grisen”. Nej ”Grisens” store force er, at selv når fisken spotter fluen på afstand og herefter kommer helt tæt på, er den flue bare så ekstrem levende og livagtig, at det uundgåeligt vil udløse et hug.

Hindsholmfluen

Denne flue er min allround-fiskeimitation.

Fjordbørsten: Dette er nok den flue, jeg benytter mindst, da jeg ofte fisker med blink i situationer, hvor fiskene vil have børsteorm. Men den skal bare være i min æske i tilfælde af, at jeg ikke har mulighed for at skifte til blink.

Natrøret: Min trofaste nat-rørflue, som har fulgt mig i snart 15 år og givet mig utallige natørreder. Når jeg går i vandet om natten er det tit, at jeg skræmmer tobiser, der så laver ”streger” i vandoverfladen, når de flygter. Det tynde plastic rør med de sparsomme hårvinger laver super god efterligning af disse ”streger”, som tobiserne laver på overfladen.

Tørfluerne: Mine skumfluer er ’bundet’ af den dygtige fluebinder Morten Øland. Disse tørfluer fungerer super godt i visse situationer. Nogle dage hvor der bliver blæst små sorte fluer fra stranden ud på overfladen, kan havørreden stirre sig helt blind på disse fluer, og her binder jeg skumfluen i et monofilt forfang med en diameter på 0,22 ca 3,5 meter bag den flydende bombarda. Jeg spinder roligt ind og laver et spinstop hver 5 omgang, spinstoppet må godt vare i 10-15 sekunder, da havørreden godt kan finde på lige at cirkle rundt et par gange, før den beslutter sig for at tage fluen. Fiskeri med Bombarda og ”tørflue” er mest effektiv på en lidt urolig vandoverflade. Havblik gør det svært og man skal gå ned i forfangs tykkelse og op i forfangs længde, før det giver respons.

Materialets betydning for fluens liv i vandet

Fluer giver jo adgang til mange diskussioner blandt lystfiskere, og mange tillægger efter min mening fluen lidt for meget betydning, når det gælder bombardafiskeri. Flotte fluer bundet på meget levende materialer, som eksempelvis pattegrisen er mere effektive i forhold til andre fluer, når de bliver fisket på fluestang. Det lyder måske mærkeligt, men grunden til dette er, at bombardafiskere fisker generelt fluerne hurtigere end fluestangsfiskeren, for hvem det er fysisk umuligt at nå op i den samme hastighed. Når fluen farer så hurtigt igennem vandet, som når jeg og mine kammerater fisker, har selve materiale valg og udseende mindre betydning. Det vigtige er, at den ikke kæntrer, og at den har den symetri/form vi ønsker.

Jeg har et rigtig godt eksempel på dette. En af de mest ihærdige båd fiskere jeg kender på Fyn er Crister Hindskaul fra Odense. Vi udveksler tit erfaringer og ikke mindst om vores fluevalg. Crister har de sidste par sæsoner fisket med en orange juletræsflue bundet utroligt simpelt på en str. 6 krog. Han fisker denne flue med fuld fart og enkelte spinstop og de fangster, han præsterer på denne simple flue, er 100% på højde med, hvad jeg og mine kammerater fanger på pattegrisen og andre mere kunstfærdige fluer. Jeg har selv lavet en del test med den flue det sidste halve år, og har oplevelsen af, at dens effektivitet falder drastisk, hvis jeg fisker den på min fluestang på traditionel vis. Så konklusionen må være, at man øger fluens effektivitet, når man sætter tempoet i vejret.

Det er som sagt ikke altid, at fiskene vil have så hurtigt fiskende fluer, så her bliver man som bombardafisker nødt til at vælge nogle fluer, der er bundet på levende materialer, samt sørge for, at fluerne ligner det, de er tiltænkt at imitere. Jeg er nok ikke Fyns største fluebinder, men jeg har fundet ud af, hvad der er vigtigt, når man binder en flue. Det handler simpelthen om, at have symetri og balance i sin flue, samt forståelse for, hvordan de skal ”gå” og se ud i vandet. Dette er svært at forklare, og jeg tror kun, man kan få forståelse for dette, ved at bruge mere tid ved vandet end ved sin fluestik. Nogen fluer er ekstremt flotte, når de sidder i flue æsken, men når de så kommer ned i vandet, falder de helt ”til jorden”. Jeg har eksempelvis fået tilsendt nogle vanvittig flotte fluer, af et par virkelig dygtige fluebindere, som har bedt mig teste dem, men netop disse fluer bærer desværre meget præg af, at dem der har bundet dem, lige netop bruger mere tid ved fluestikken end ved kysten.

Sammenligner man indtagning af fluen med fluestang og indspinning af fluen med spinnestang, er der faktisk meget forskel. Da jeg startede med Bombarda fiskeri, prøvede jeg at efterligne indtagningsmønstret fra fluestangen, da jeg mente det måtte være det mest effektive, men det var simpelthen for trivielt at lave et spinstop for hver anden omgang på hjulet, der jo svarer til de træk, man laver med fluestangen. Jeg er begyndt med tiden at lave færre og færre spinstop, og i dag laver jeg vel et for hver 11-12 omgang på hjulet, når jeg går og opsøger fiskene, og det fungerer rigtig fint. Hvis fiskene er fundet, og ikke vil tage fluen med denne teknik, prøver jeg mig lidt frem med forskellige teknikker, alt efter hvilken flue jeg fisker med.

Med mine reje imitationer bruger jeg tit den teknik, jeg viser i filmen havørredens hemmligheder 1. Jeg laver et spinstop, hvor fluen får lov at synke ned til bunden, hvorefter jeg nærmest slår den op til overfladen med et par hurtige hården ryk med stangspidsen, hvilket imiterer rejen, der ”springer” igennem vandet. En anden teknik jeg bruger er at fiske tungt. Det betyder, at jeg prøver at få fluen til at gå helt nede over bunden. Det kræver lidt øvelse, lige at lære, hvor lang tid man skal lade fluen synke inden man spinner den ind. Man skal lige ”finde” bunden som jeg kalder det. Den tredje indspinningsmodel er ret sjov, jeg speeder simpelthen bombardaflåd og flue helt op, så begge dele skøjter henover overfladen, imens jeg holder øje med området lige bag fluen. Så snart jeg ser en havørred lave en trykbølge, speeder jeg tempoet helt op, hvilket normalt udløser hugget. Det er vildt fedt, at se havørrederne hugge fluen oppe på overfladen i den høje fart.

Med 2 fluer på forfanget, får man mulighed for at præsentere 2 forskellige fødeemner for havørreden, hvilket selvsagt er en fordel. Jeg har dog ikke en fornemmelse af, at det giver mig ret mange flere fisk at bruge 2 frem for en flue ad gangen. Det skyldes nok, at jeg grundet min erfaring for det meste ved, hvilke fluer de vil have, i de forskellige situationer. Der er dog ”overgangs perioder”, hvor jeg bliver i tvivl om flue valget, og her bruger jeg altid 2 fluer, eksempelvis en rejeflue og en børsteorms imitation.

I det tidlige forår kommer børsteormene tit først på menuen hos havørrederne og i den periode tager stort set alle fiskene børsteorms fluen frem for rejen. Jeg fik en weekend for 7 år siden 23 havørreder i forbindelse med, at jeg fiskede Bombarda med to fluer på forfanget. Alle 23 sad på børsteormsfluen. Jeg prøvede at bytte rundt på fluerne, så de skiftevis sad forrest, men uanset hvad jeg gjorde, tog de børsteormsfluen. Dette fænomen har jeg oplevet mange gange siden, på netop den fiskeplads.

Hvorfor så ulejlige sig med at fiske med 2 fluer, når nu fiskene kun tager den ene. Jo dette fiskeri forgik i det, jeg kalder overgangsperioden, hvor havørreden går fra at skifte fra et føde emne til et andet, i det her tilfælde fra børsteorm til rejer. Dette skifte sker inden for få dage hvert år, på et par af mine fiske pladser, og det sker så markant, at jeg weekenden efter den omtalte fiskede på samme plads, og fik denne gang 14 havørreder. Gæt engang, alle sad på rejefluen, som de ikke rørte ugen før. Når jeg er sikker på, at dette føde emneskift har fundet sted på mine pladser i foråret, lægger jeg børsteormsimitationen væk og fisker kun med 1 flue på forfanget, helt hen til sensommeren, hvor jeg igen sætter to fluer på forfanget. Her monterer jeg en lille tangloppe imitation foran min rejeflue. Afstanden jeg bruger imellem mine fluer er omkring 50cm. Grunden til at afstanden ikke er større er, at jeg vil være sikker på, at fiskene ser begge fluer, så jeg på den måde finder ud af, om de foretrækker den ene klart frem for den anden.

Brug løkke-knude

Af største betydning er det, at fluen bindes til forfanget med en løkkeknude. Mine egne observationer og undervandsoptagelser, hvor man kan sammenligne en flue bundet til forfanget med en fast knude og så én, der hænger i en løkke, er overbevisende. Fluen i løkken har simpelthen et langt mere levende bevægelsesmønster under indtagningen.

Share and Enjoy:
  • Print
  • Digg
  • StumbleUpon
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Yahoo! Buzz
  • Twitter
  • Google Bookmarks

Der er lukket for kommentarer.