Power-Pole

Power-Pole endnu et vidunderligt amerikansk påfund.

På Hækken har jeg monteret en POWER-POLE, der er en hydraulisk opankrings mekanisme, som jeg kan fjernstyre fra en lille trådløs fjernbetjening, der hænger om halsen på mig sammen med fjernbetjeningen til Elmotoren.

Ser jeg en fisk er det blot 1 tryk på knappen, så stikkes der automatisk et glasfiberspyd næsten lydløst i bunden, 5 sekunder efter står båden helt stille. Da det ikke er unormalt, at jeg har 20-30 opankringer på en hel fiskedag sparer dette mig for de vabler og kolde fingre, som jeg normalt påføres af ankertovet. I en vandtemperatur på 5-6 grader er mine hænder og min ryg normalt totalt ødelagt efter sådan en fiske dag, hvor man bare føler, at man har slæbt og slæbt i det ankertov. Det er bare skønt at trykke på en knap i stedet for at hive i det tov, og det gør faktisk at jeg fanger flere fisk, da jeg laver mange flere stop, end jeg normalt ville gøre, og jeg fisker langt mere koncentreret, specielt i hård vind hvor opankringen og ankertovet virkelig byder på udfordringer.

Manøvren med opankring ved brug af Power Polen kan lade sig gøre på vandybder op til ca 2 meter, dette er simpelthen genialt og er uden tvivl det bedste instrument, jeg har på båden. Denne mulighed er i mange situationer guld værd, når man spotter en havørred, og det ikke kan gå hurtigt nok med at få parkeret båden og sendt flue eller blink af sted! Man skal nok være småbådfisker for at forstå hvor STORT det er at have en Power Pole monteret på sin båd

Share and Enjoy:
  • Print
  • Digg
  • StumbleUpon
  • del.icio.us
  • Facebook
  • Yahoo! Buzz
  • Twitter
  • Google Bookmarks

Der er lukket for kommentarer.